Business i Vordingborg: Erhvervsklima, nøglearbejdsgivere og nye erhvervsarealer i juli 2026

AfNyheder om business

I juli 2026 var erhvervsudviklingen i Vordingborg Kommune præget af både strategiske diskussioner om rammevilkår, konkrete planprocesser og et fortsat fokus på samarbejde mellem kommune, erhvervsfremmeaktører og lokale virksomheder. Måneden lå midt i en periode, hvor kommunens placering i nationale erhvervsklimamålinger og nye planer for erhvervsarealer satte dagsordenen for den lokale debat om, hvordan kommunen skulle styrke sin tiltrækning af investeringer og arbejdspladser.

Kort overblik

I juli 2026 stod Vordingborg Kommune med en tydelig dagsorden om at forbedre rammerne for lokale virksomheder efter flere år med faldende placering i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed. DI Sydsjælland havde i 2025 placeret kommunen som nummer 86 ud af landets kommuner, mod en 55. plads tre år tidligere, og vurderingen fremhævede et “stort potentiale” men også et klart behov for en samlet plan for erhvervslivet.[17] Denne baggrund prægede den erhvervspolitiske debat og gjorde dialogen med virksomheder og erhvervsorganisationer central gennem sommeren 2026.

Den lokale erhvervsstruktur var fortsat kendetegnet ved en blanding af større private virksomheder, finansielle og teknologiske aktører samt landbrugs- og engroshandelsselskaber. Beskæftigelsesdata viste, at arbejdskraften var koncentreret hos få store aktører, bl.a. Arbejdsmarkedets Tillægspension, Dansk Landbrugs Grovvareselskab og Møns Bank A/S, som tilsammen stod for en betydelig del af den registrerede lokale beskæftigelse.[5] Denne koncentration havde betydning for den lokale sårbarhed og gjorde strategier for erhvervsudvikling og diversificering til et vigtigt emne i den kommunale planlægning.

Samtidig var Business Vordingborg fortsat etableret som kommunens erhvervsfremme- og investeringsselskab, ejet af Vordingborg Kommune og stiftet som aktieselskab i 2014 med det formål at udvikle og drive aktiviteter, der understøttede erhvervslivet og fremmede erhvervsudviklingen i kommunen.[11] Selskabet fungerede som bindeled mellem kommunal forvaltning, erhvervsforening og virksomheder og var en central aktør i både netværksaktiviteter og rådgivning. I juni 2026 havde Business Vordingborg fået ny bestyrelse, hvilket gav juli måned karakter af overgangsperiode, hvor den nye ledelse skulle omsætte strategiske prioriteringer til konkrete indsatser.[4]

Erhvervsdebatten var også påvirket af konkrete planprocesser, herunder arbejdet med forslag til lokalplan for Ørslev Erhvervspark, hvor kommunen i slutningen af juli traf afgørelse om, at forslaget ikke skulle miljøvurderes.[2] Selve klagefristen lå den 28. juli 2026, og afgørelsen markerede et vigtigt skridt i den administrative behandling af nye erhvervsarealer. Denne type beslutninger havde direkte betydning for lokale virksomheder med behov for udvidelse eller nyetablering i erhvervsområder tæt på infrastrukturen.

Erhvervsklima og kommunal erhvervspolitik

Diskussionen om erhvervsklimaet i Vordingborg Kommune tog i juli 2026 udgangspunkt i DI’s analyse “Lokal Erhvervsvenlighed 2025”, hvor kommunen havde mistet terræn i den nationale rangliste. Kommunen lå som nummer 86, efter at have været placeret som nummer 55 tre år tidligere.[17] DI Sydsjælland fremhævede, at virksomhederne efterlyste en klar plan for at løfte rammerne, og at kommunen havde et betydeligt potentiale for forbedring. Dette satte pres på både kommunalbestyrelsen og den administrative ledelse for at formulere en sammenhængende erhvervspolitik, som kunne genopbygge tillid blandt lokale virksomheder.

Vurderingen fra DI Sydsjælland betød, at der i juli 2026 var øget fokus på dialog mellem Vordingborg Kommune, erhvervsorganisationer og lokale virksomheder om områder som sagsbehandling, infrastruktur, udbud og samarbejde med erhvervslivet.[17] Kommunens behov for en tydelig prioritering af erhvervsudvikling blev fremhævet som centralt, og virksomhederne efterspurgte mere forudsigelige rammer for investeringer og byggeri. Den erhvervspolitiske debat handlede derfor mindre om enkeltprojekter og mere om overordnede strukturer og processer, som kunne påvirke hverdagen for både små og større virksomheder.

Business Vordingborgs rolle som erhvervsfremme- og investeringsselskab var i denne sammenhæng væsentlig. Selskabet var ejet af Vordingborg Kommune og havde som formål at udvikle og drive projekter, der understøttede erhvervslivet og fremmede erhvervsudviklingen.[11] I juni 2026 var der valgt ny bestyrelse, hvilket betød, at juli blandt andet blev brugt til at konsolidere det strategiske udgangspunkt for det fremtidige arbejde.[4][11] For virksomhederne havde det betydning, at der var en lokalt forankret aktør med mandat til at arbejde med investeringsfremme, netværk og opsøgende erhvervsservice, og ændringer i bestyrelsessammensætningen kunne på sigt påvirke prioriteringen af konkrete aktiviteter.

Kommunens administrative styring af erhvervsområdet var samtidig beskrevet i kompetence- og delegationsplaner, hvor Business Vordingborgs rolle som kommunalt ejet selskab var tydeligt defineret.[11] Planerne fastlagde, hvordan beslutningskompetence og ansvar var fordelt mellem udvalg, direktion og selskab, og gav dermed virksomheder og samarbejdspartnere et indblik i, hvem der traf beslutninger om erhvervsfremmeprojekter. I juli 2026 var disse rammer en del af den løbende dialog om, hvordan kommunen kunne reagere hurtigere og mere koordineret på virksomheders behov, blandt andet i forhold til planlægning af nye erhvervsområder og regulering.

Planlægning af erhvervsarealer og Ørslev Erhvervspark

Et konkret omdrejningspunkt for erhvervsudviklingen i juli 2026 var processen omkring Ørslev Erhvervspark, hvor Vordingborg Kommune arbejdede med et forslag til lokalplan.[2] Kommunen traf afgørelse om, at lokalplanforslaget ikke skulle miljøvurderes, og fastsatte klagefristen til den 28. juli 2026 kl. 23.59.[2] Afgørelsen var en administrativ beslutning under planlovgivningen, men havde direkte erhvervsmæssig betydning, fordi den påvirkede tidsplanen for, hvornår nye erhvervsarealer kunne blive klar til etablering eller udvidelse af virksomheder i området.

Ørslev Erhvervspark havde som planinitiativ til formål at skabe et samlet erhvervsområde med mulighed for placering af virksomheder i nærheden af centrale trafikforbindelser nord for Vordingborg by. Lokalplanprocessen handlede om at fastlægge rammer for bebyggelse, anvendelse og infrastruktur, så området kunne tiltrække investeringer, der passede til kommunens erhvervsprofil. Når Vordingborg Kommune traf afgørelse om miljøvurdering, påvirkede det både den administrative behandlingstid og de krav, som kommende projekter skulle leve op til, hvilket var relevant for virksomheder med konkrete udvidelsesplaner.

For lokale og regionale virksomheder med behov for lagerfaciliteter, produktion eller erhvervsservice var Ørslev Erhvervspark et potentielt alternativ til eksisterende erhvervsområder, der nogle steder var tæt på kapacitetsgrænsen. Planlægningen af parken indgik derfor i den bredere diskussion om, hvordan Vordingborg Kommune kunne skabe fleksible erhvervsarealer, der kunne tilpasses både traditionelle erhverv og nye typer virksomheder. Afgørelsen om manglende miljøvurdering betød, at processen kunne fortsætte uden den tidskrævende udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering, men stadig inden for de generelle miljøkrav, som gjaldt for lokalplaner.[2]

Lokalplanarbejdet blev håndteret af kommunens plan- og udviklingsenheder, og afgørelsen om miljøvurdering var et eksempel på, hvordan Vordingborg Kommune i praksis balancerede hensyn til erhvervsudvikling, miljø og lokal inddragelse. For erhvervslivet var det væsentligt, at den type beslutninger blev kommunikeret klart og med tydelige tidsfrister for indsigelser og klager, så projekter kunne planlægges med realistiske tidshorisonter. Juli 2026 var derfor en måned, hvor planprocesserne konkret påvirkede virksomhedernes muligheder for at tage beslutning om lokalisering og investeringer i Ørslev-området.

Erhvervsstruktur, større arbejdsgivere og lokale brancher

Den lokale erhvervsstruktur i Vordingborg Kommune i 2026 var præget af en række større arbejdsgivere, som tilsammen stod for en betydelig del af den kendte beskæftigelse i kommunen. Opgørelser på Beskæftigelse.dk viste, at Arbejdsmarkedets Tillægspension var den største registrerede arbejdsgiver med 238 ansatte, svarende til 16,9 procent af den kendte lokale beskæftigelse.[5] Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. havde 118 ansatte og udgjorde 8,4 procent, mens Rigspolitiet, Møns Bank A/S, GN Hearing A/S, Artelia A/S, Vordingborg Køkkenet A/S og Lendemark Brugsforening også var blandt de væsentlige aktører.[5] Dette gav erhvervslivet en sammensætning, hvor både landbrug, engroshandel, finans, teknologi og rådgivning var repræsenteret.

Den konkrete sammensætning af arbejdsgivere havde betydning for arbejdsmarkedet og for kommunens erhvervspolitiske prioriteringer. Når én aktør som Arbejdsmarkedets Tillægspension stod for næsten en femtedel af den kendte beskæftigelse, betød det, at ændringer i virksomhedens aktivitet kunne få mærkbar effekt på lokal jobskabelse og pendling.[5] Tilsvarende gav tilstedeværelsen af finansielle aktører som Møns Bank A/S og teknologivirksomheder som GN Hearing A/S et grundlag for mere specialiserede kompetencer i lokalområdet, hvilket påvirkede behovet for uddannelses- og rekrutteringsstrategier. I juli 2026 indgik disse strukturelle forhold som baggrund for diskussioner om, hvordan Vordingborg Kommune skulle arbejde med tiltrækning af nye virksomheder og fastholdelse af eksisterende.

For at give et samlet billede af beskæftigelsesfordelingen hos de største arbejdsgivere blev følgende oversigt anvendt som reference:

Arbejdsgiver Antal ansatte Andel af kendt lokal beskæftigelse
Arbejdsmarkedets Tillægspension 238 16,9 %
Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. 118 8,4 %
Møns Bank A/S 71 5,1 %
GN Hearing A/S 69 4,9 %
Vordingborg Køkkenet A/S 49 3,5 %

Oversigten illustrerede, at få større aktører satte et tydeligt præg på beskæftigelsesmønstret, og at både klassiske industrivirksomheder og vidensintensive arbejdspladser var repræsenteret.[5] For erhvervsaktører i kommunen var det relevant, at en del af disse virksomheder havde hovedaktiviteter inden for engroshandel, udlejning af erhvervsejendomme og rådgivning, hvilket skabte efterspørgsel efter transport, lager, kontorfaciliteter og professionelle serviceydelser. Dette påvirkede igen lokale underleverandører og gjorde samarbejder på tværs af brancher til en vigtig del af den daglige erhvervsaktivitet.

Vordingborg Køkkenet A/S var som lokal aktør et markant navn i kommunens erhvervsprofil og bidrog til både arbejdspladser og branding af kommunen som hjemsted for møbel- og indretningsrelateret produktion.[5] De større engroshandels- og rådgivningsvirksomheder havde tilsvarende betydning for kommunens rolle i regionale værdikæder, hvor varer og tjenesteydelser krydsede kommunegrænserne. I juli 2026 var den samlede erhvervsstruktur derfor ikke under fuldstændig forandring, men den fortsatte afhængighed af enkelte store aktører gjorde strategiske beslutninger om erhvervsvenlighed og arealudlæg til et praktisk spørgsmål for både kommunal ledelse og virksomheder.

Kommunale initiativer, erhvervsfremme og samarbejde

Vordingborg Kommunes arbejde med erhvervsfremme i 2026 var organiseret gennem en kombination af kommunale centre og det kommunalt ejede selskab Business Vordingborg. Selskabet havde siden stiftelsen i 2014 haft til opgave at udvikle og drive aktiviteter og projekter, der understøttede erhvervslivet og fremmede erhvervsudviklingen.[11] Denne konstruktion betød, at erhvervsfremmeindsatserne blev håndteret i et samarbejde mellem forvaltningen og en mere projektorienteret enhed, som kunne agere fleksibelt i forhold til virksomheders konkrete behov. I juni 2026 havde Business Vordingborg fået ny bestyrelse, hvilket gjorde juli til en måned, hvor den nye ledelse skulle forholde sig til de udfordringer, der var peget på i bl.a. DI’s erhvervsklimaanalyse.[4][17]

Business Vordingborg arbejdede løbende med erhvervsnyheder, netværksarrangementer og rådgivning, og virksomhedskontakten var en væsentlig del af den lokale erhvervsservice.[3][7] I juni 2026 havde selskabet blandt andet formidlet nyheden om indvielsen af et pilotanlæg på Møn, drevet af energivirksomheden Green2x, hvilket illustrerede, at kommunen også rummede nye energiteknologiske aktiviteter.[4] Selve anlægget blev indviet i Borre i juni, men den efterfølgende måned var relevant i forhold til opfølgning, samarbejdsmuligheder og eventuelle afledte effekter for lokale leverandører og underleverandører. For erhvervslivet i Vordingborg Kommune var det væsentligt, at erhvervsfremmeaktørerne aktivt opsøgte og synliggjorde den type projekter.

Kommunens Center for Kultur, Fritid og Udvikling havde desuden en rolle i tiltrækning af tilflyttere og arbejdskraft, bl.a. ved at samle information om jobmuligheder og kontaktpersoner for tilflyttere.[10] Arbejdet med at styrke tilflytningen var relevant for erhvervslivet, fordi rekrutteringsmulighederne for både specialiserede og ufaglærte medarbejdere påvirkede virksomhedernes beslutninger om lokalisering og udvidelse. I juli 2026 var der fortsat behov for at koble erhvervsfremmeindsatserne med indsatser for bosætning og kompetenceudvikling, så kommunen kunne tilbyde virksomhederne et mere samlet grundlag for rekruttering.

Som led i den bredere udviklingsdagsorden arbejdede Vordingborg Kommune også med strategier på kultur- og fritidsområdet, hvor borgere og foreninger blev inviteret til at give input til en ny strategi for kultur-, idræts- og foreningslivet.[8][20] Fristen for at sende ideer lå i juli 2026.[20] Selvom dette primært var et kulturpolitisk initiativ, havde det indirekte betydning for erhvervslivet, fordi attraktive fritids- og kulturtilbud kunne styrke kommunens evne til at fastholde og tiltrække arbejdskraft. For både virksomheder og erhvervsfremmeaktører var det derfor relevant, at Vordingborg Kommune tænkte erhvervsudvikling sammen med livskvalitet og rammerne for hverdagslivet.

Set fra virksomhedernes perspektiv var det afgørende, at den samlede kommunale indsats fremstod koordineret. I juli 2026 blev behovet for en “klar plan” for erhvervsrammerne, som DI Sydsjælland havde efterlyst, et gennemgående tema.[17] Erhvervsaktørerne havde brug for tydelighed om, hvordan kommunen ville arbejde med udbud, sagsbehandling, fysisk planlægning og samarbejde med lokale håndværkere og entreprenører. Et eksempel på den type indsats var kommunens tidligere samarbejde med lokale håndværkere om revision af udbudsprocesser, som Business Vordingborg havde beskrevet i en engelsksproget nyhed, hvor kommunen arbejdede med modeller, der skulle gøre udbuddene mere transparente og tilgængelige for lokale virksomheder.[9] Erfaringer fra sådanne projekter var relevante for de videre diskussioner i sommeren 2026.

Udviklingsdagsorden, budgetrammer og langsigtede perspektiver

Udviklingsarbejdet i Vordingborg Kommune i perioden omkring juli 2026 var knyttet til de budgetmæssige rammer for årene 2026-2029, som fremgik af kommunens foreløbige budgetbemærkninger.[19] Dokumenterne beskrev de overordnede prioriteringer og økonomiske forudsætninger for kommunens drift og anlæg i perioden, herunder takstblade for 2026, der fastlagde priser og betaling for en række kommunale ydelser.[16][19] For erhvervslivet havde dette betydning, fordi kommunale takster og investeringer i infrastruktur, erhvervsarealer og serviceydelser påvirkede virksomhedernes omkostninger og rammer for drift.

Selvom de konkrete politiske beslutninger for budgettet først blev truffet senere på året, var juli 2026 en del af den fase, hvor forvaltning og politiske udvalg arbejdede med analyser og forberedelse. Virksomheder og erhvervsorganisationer havde interesse i at følge udmeldingerne om anlægsinvesteringer, prioritering af erhvervsservice og eventuelle ændringer i takster, da disse forhold kunne få betydning for langsigtede investeringer. Vordingborg Kommunes takstblade for 2026 var offentliggjort som tekniske dokumenter, der gav et detaljeret billede af prisniveauet for forskellige kommunale ydelser.[16] For erhvervslivet var det vigtigt, at disse oplysninger var tilgængelige og gennemskuelige.

Udviklingsdagsordenen blev også påvirket af større anlægsprojekter, hvor forsinkelser og tvister kunne have indirekte betydning for kommunens renommé som samarbejdspartner. Eksempelvis var det nye rådhusbyggeri i Vordingborg forud for 2026 blevet ramt af forsinkelser og en voldgiftssag mod entreprenøren G.V.L. Entreprise, hvilket tidligere havde gjort det vanskeligt for kommunen at melde en åbningsdato ud.[18] Selvom denne sag ikke nødvendigvis blev afklaret i juli 2026, var den en del af bagtæppet for kommunens anlægsstyring og samarbejder med bygge- og anlægsbranchen. For lokale håndværkere og entreprenører var kommunens evne til at gennemføre større projekter relevant, når de vurderede deltagelse i offentlige udbud.

På tværs af de enkelte initiativer var det langsigtede perspektiv for erhvervsudviklingen i Vordingborg Kommune, at der skulle skabes mere stabile og attraktive rammer for virksomheder, investeringer og arbejdspladser. DI’s vurdering af erhvervsvenligheden understregede behovet for en samlet plan, mens kommunale dokumenter og Business Vordingborgs aktiviteter pegede på et ønske om at arbejde mere målrettet med erhvervsfremme.[11][17][19] Juli 2026 blev dermed ikke en måned med markante nye strategier, men en periode, hvor eksisterende analyser, planprocesser og organisatoriske ændringer formede grundlaget for de beslutninger, der skulle træffes i den efterfølgende budget- og strategiudvikling.

Kilder

Lignende indlæg