Business i Vordingborg: Bedre byggesager, arbejdskraftpres og grønne industriplaner

AfNyheder om business

September 2026 gav Vordingborg Kommune et mere positivt erhvervsbillede på ét centralt område: Kommunen rykkede frem i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed, især fordi virksomhederne vurderede den kommunale administration og byggesagsbehandlingen bedre end året før. Samtidig viste målingen, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft og uddannelse fortsat var en væsentlig udfordring. Måneden bød også på kommunal budgethøring, nye drøftelser om Møn UNESCO Biosfære og en erhvervsmæssig udvikling omkring Power-to-X på Vordingborg Havn.

Kort overblik

Det mest markante erhvervspolitiske punkt i september var offentliggørelsen af Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse. Vordingborg Kommune gik ti pladser frem fra nummer 86 til nummer 76 blandt landets kommuner. Fremgangen kom efter flere års tilbagegang og blev især forklaret med en forbedring af kommunens administration, virksomhedernes tilfredshed med sagsbehandlingen og dialogen mellem kommunen og det lokale erhvervsliv.

Byggesagsbehandlingen var et konkret lyspunkt. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager faldt fra 48,2 dage til 21,9 dage. Det placerede Vordingborg Kommune som nummer 13 i landet på dette delområde. Kortere behandlingstid havde direkte betydning for virksomheder, der skulle planlægge byggeri, udvidelser eller ændringer af erhvervsejendomme.

Billedet var dog ikke entydigt. På området uddannelse og arbejdskraft lå Vordingborg Kommune som nummer 91 i undersøgelsen. Andelen af unge, der søgte direkte videre på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, faldt fra 26,1 procent til 19,8 procent. Det pegede på en konkret udfordring for lokale virksomheder, som skulle rekruttere faglærte medarbejdere.

September omfattede desuden en høring om budgettet for 2027-2030, lokale drøftelser om en mulig udvidelse af Møn UNESCO Biosfære og omtale af Arcadia eFuels’ arbejde med et Power-to-X-anlæg på Vordingborg Havn. De forskellige sager havde det til fælles, at de knyttede kommunal planlægning, infrastruktur, arbejdspladser og lokal udvikling tæt sammen.

  • Vordingborg Kommune gik fra plads 86 til plads 76 i Dansk Industris erhvervsklimamåling.
  • Byggesagernes gennemsnitlige behandlingstid faldt fra 48,2 til 21,9 dage.
  • Uddannelse og arbejdskraft forblev kommunens svageste hovedområde i målingen.
  • Budgetforslaget for 2027-2030 blev sendt i offentlig høring fra 3. til 16. september.
  • Arcadia eFuels arbejdede fortsat med planer om produktion af grønt flybrændstof på Vordingborg Havn.

Bedre vurdering af kommunens erhvervsservice

Dansk Industris måling viste, at Vordingborg Kommune havde forbedret sin placering på den kommunale administration fra nummer 84 til nummer 51. Det var den største fremgang blandt de områder, der indgik i undersøgelsen, og den blev koblet til virksomhedernes vurdering af blandt andet sagsbehandling og kommunal dialog. For erhvervslivet var udviklingen væsentlig, fordi den kommunale administration var en del af virksomhedernes hverdag, når projekter skulle godkendes eller myndighedskrav afklares.

Byggesagerne stod centralt i forbedringen. En gennemsnitlig behandlingstid på 21,9 dage var markant lavere end året før og placerede kommunen blandt landets bedste på dette punkt. For virksomheder med behov for nye lokaler, ombygning eller kapacitetsudvidelse reducerede det den tid, der gik, før projekter kunne komme videre i planlægningen. Målingen sagde ikke noget om den enkelte byggesags kompleksitet, men den dokumenterede en samlet forbedring i den gennemsnitlige sagsbehandling.

Vordingborg Kommune fremhævede selv, at kommunen de seneste år havde styrket det politiske fokus på erhvervsudvikling. Kommunen henviste samtidig til Erhvervsmasterplan 2030, der var udviklet sammen med Business Vordingborg, Vordingborg Erhvervsforening og det lokale erhvervsliv. Planen skulle fungere som en fælles retning for erhvervsindsatsen frem mod 2030 og omsætte de overordnede ambitioner til konkrete resultater for virksomhederne.

I undersøgelsen deltog 58 virksomheder fra Vordingborg Kommune. De repræsenterede mindst 1.512 arbejdspladser, svarende til 15 procent af den private beskæftigelse i kommunen. På landsplan besvarede 7.789 virksomheder spørgeskemaet. Resultaterne gav derfor et relevant lokalt pejlemærke, men de beskrev ikke samtlige virksomheder i kommunen. Det var især udviklingen fra sidste års placering og de konkrete delresultater, der gjorde septembermålingen anvendelig i den lokale erhvervspolitiske debat.

Arbejdskraften var fortsat den store udfordring

Mens administrationen forbedrede sin placering, viste DI-målingen et svagere resultat for uddannelse og arbejdskraft. Vordingborg Kommune lå nummer 91 på dette område. Det gjorde rekruttering til et centralt erhvervspolitisk problem, fordi virksomhedernes muligheder for at udvide og fastholde produktion afhænger af adgang til medarbejdere med de nødvendige kompetencer.

Den direkte søgning til erhvervsuddannelser efter 9. eller 10. klasse faldt fra 26,1 procent til 19,8 procent. Faldet var konkret og havde betydning for kommunens fremtidige arbejdsmarkedsgrundlag. Erhvervsuddannelserne leverer blandt andet faglærte til byggebranchen, industrien, transportområdet, handel og service. Når færre unge valgte den vej direkte efter grundskolen, blev rekrutteringspresset på de lokale virksomheder tilsvarende vanskeligere at håndtere.

Resultatet skabte en tydelig kontrast i september: Vordingborg Kommune gjorde fremskridt på den administrative del af erhvervsklimaet, men havde fortsat problemer med at sikre den arbejdskraft, virksomhederne efterspurgte. Det betød, at bedre sagsbehandling ikke alene kunne løse de lokale virksomheders vækstbetingelser. Uddannelsesvalg, samarbejde med skoler og erhvervsuddannelser samt virksomhedernes egne praktik- og rekrutteringsindsatser var fortsat afgørende.

DI’s samlede vurdering var derfor blandet. Den samlede placering steg, og virksomhedernes tilfredshed med dialogen og administrationen blev forbedret, men arbejdskraft og uddannelse trak resultatet ned. For Vordingborg Kommune var udfordringen i september dermed at fastholde fremgangen i myndighedsbetjeningen og samtidig arbejde med den mere langsigtede opgave at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Budgethøring satte kommunens prioriteringer til debat

Den 3. september besluttede Økonomiudvalget at sende forslaget til budgettet for 2027-2030 videre til Kommunalbestyrelsens førstebehandling og samtidig i offentlig høring. Høringsperioden løb fra 3. til 16. september, og fristen for høringssvar var 16. september klokken 12. Budgetprocessen var dermed en af månedens centrale kommunale begivenheder, fordi den satte rammerne for den offentlige service og de politiske prioriteringer i de kommende år.

For virksomhederne havde budgethøringen betydning, selv om budgetforslaget ikke i sig selv var en erhvervspolitisk aftale. Kommunens serviceniveau, sagsbehandling, planlægning, infrastruktur og samarbejde med uddannelsesinstitutioner påvirkede de vilkår, som lokale virksomheder arbejdede under. Høringen gav organisationer, borgere og virksomheder mulighed for at kommentere forslagets konsekvenser, før den videre politiske behandling.

Budgetprocessen faldt sammen med den erhvervsdebat, der fulgte efter DI’s måling. Her var netop den kommunale administration et område, hvor Vordingborg Kommune havde forbedret sig, mens arbejdskraft og uddannelse fortsat var udfordret. De to processer gjorde det muligt at se erhvervsvenlighed både som et spørgsmål om myndighedsbetjening på kort sigt og som et spørgsmål om investeringer i kompetencer og lokal udvikling på længere sigt.

Der var i de tilgængelige oplysninger ikke grundlag for at fastslå, hvilke konkrete høringssvar der senere blev indarbejdet i budgettet. Det sikre var, at budgetforslaget blev sendt i høring i september, og at beslutningen indledte den formelle behandling af kommunens økonomiske rammer for 2027-2030. For det lokale erhvervsliv var processen et tidspunkt, hvor prioriteringer med betydning for virksomhedernes rammevilkår kunne bringes ind i den politiske behandling.

Power-to-X-planer gav Vordingborg Havn et erhvervspolitisk perspektiv

Den 23. september beskrev Sjællandske Nyheder udviklingen omkring Arcadia eFuels, der arbejdede med planer om at etablere produktion af grønt flybrændstof på Vordingborg Havn. Projektet var blevet omtalt som et Power-to-X-projekt og som en mulig fabrik, der skulle producere flybrændstof baseret på grøn energi. Omtalen viste samtidig, at projektet havde mødt udfordringer med finansiering og med at finde kunder, der ville aftage brændstoffet.

For Vordingborg Kommune var projektet relevant, fordi en industriel etablering på havnen kunne påvirke både arealanvendelse, leverandørkæder, tekniske servicevirksomheder og fremtidige arbejdspladser. Den mulige produktion knyttede kommunen til den bredere udvikling inden for grøn energi og brændstoffer til luftfarten. Der var dog ikke i de tilgængelige oplysninger dokumentation for, at anlægget var opført, finansieret endeligt eller sat i drift i september.

Arcadia eFuels’ situation viste også, at store grønne industriprojekter krævede mere end en lokal placering. Virksomheden skulle både sikre kapital og aftagere til det grønne flybrændstof. Det var en væsentlig erhvervsmæssig forudsætning, fordi produktionens størrelse, investeringer og beskæftigelseseffekt ville afhænge af, om projektet kunne få en kommerciel aftalegrundlag og den nødvendige finansiering.

Vordingborg Havn havde dermed en synlig rolle i september som mulig platform for ny energirelateret industri, men udviklingen var fortsat på projektstadiet. Den faktuelle betydning for kommunen lå derfor først og fremmest i den potentielle fremtidige aktivitet og i de krav, som et sådant projekt ville stille til havnearealer, infrastruktur, myndighedsbehandling og adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Biosfærearbejde koblede natur, turisme og lokal udvikling

Vordingborg Kommune og lokale samarbejdspartnere inviterede i september til borgermøde i Jungshoved om en mulig udvidelse af Møn UNESCO Biosfære. Mødet skulle handle om, hvad en udvidelse kunne betyde for blandt andet Jungshoved. Biosfærearbejdet havde derfor en lokal dimension, fordi det berørte et konkret område og skulle drøftes med beboere og andre lokale aktører.

En biosfærestatus kunne have betydning for kommunens arbejde med natur, formidling og turisme, men de tilgængelige oplysninger dokumenterede ikke en endelig beslutning om udvidelsen i september. Det var derfor borgermødet og dialogen om de mulige konsekvenser, der var den konkrete begivenhed. For lokale virksomheder inden for turisme, oplevelser, overnatning, handel og fødevarer kunne en stærkere fælles profil være relevant, men effekten kunne ikke opgøres på baggrund af septembermaterialet alene.

At drøftelsen foregik i Jungshoved, gjorde processen mere konkret end en generel kommunal vision. Lokale borgere og samarbejdspartnere fik mulighed for at forholde sig til, hvordan en eventuel udvidelse skulle spille sammen med områdets natur, lokalsamfund og aktiviteter. Det var vigtigt for den erhvervsmæssige udvikling, fordi natur- og turismeprojekter i praksis skulle fungere sammen med de mennesker og virksomheder, der allerede var til stede.

Biosfærearbejdet supplerede dermed månedens øvrige erhvervstemaer. Mens erhvervsklimamålingen handlede om myndighedsservice og arbejdskraft, og Power-to-X-projektet handlede om industriel udvikling, handlede borgermødet om den lokale identitet og de naturbaserede ressourcer. Begge typer udvikling kunne få betydning for Vordingborg Kommune, men de krævede forskellige beslutninger, aktører og tidshorisonter.

September efterlod et todelt erhvervsbillede

Samlet set viste september 2026, at Vordingborg Kommune havde taget et dokumenteret skridt frem på den kommunale administration. Fremgangen fra plads 86 til plads 76 i DI’s måling, forbedringen fra plads 84 til plads 51 på administration og faldet i byggesagernes gennemsnitlige behandlingstid var konkrete resultater, som virksomhederne kunne forholde sig til.

De samme resultater fjernede ikke kommunens udfordringer. Arbejdskraft og uddannelse lå fortsat lavt i målingen, og andelen af unge, der søgte direkte mod en erhvervsuddannelse, var faldet. For virksomhederne betød det, at bedre kontakt til kommunen og hurtigere byggesager skulle følges af en langsigtet indsats for rekruttering, praktikpladser og kompetencer, hvis fremgangen skulle omsættes til mere robust erhvervsudvikling.

Kommunens budgethøring, biosfæredrøftelsen og omtalen af Arcadia eFuels viste samtidig bredden i de lokale udviklingsspørgsmål. Budgettet kunne påvirke kommunens service og prioriteringer, biosfæren kunne få betydning for natur- og oplevelsesøkonomien, og Power-to-X-projektet repræsenterede en mulig ny industriel aktivitet. Ingen af sagerne kunne alene beskrive kommunens erhvervsliv, men tilsammen tegnede de de rammer, som virksomhederne skulle navigere i.

September blev derfor ikke en måned med én samlet erhvervsbegivenhed, men en måned med en klar kontrast: Vordingborg Kommune forbedrede den del af erhvervsklimaet, der handlede om administration og sagsbehandling, mens uddannelse, arbejdskraft og realiseringen af større udviklingsprojekter fortsat krævede yderligere arbejde og konkrete beslutninger.

Kilder

Lignende indlæg